Det Gode Og Sunde Liv

Motion

Forbedre din vejrtrækning med motion

Når du lever med en lungesygdom, er det vigtigt, at du holder dig fysisk aktiv i din hverdag. Det kan for eksempel være daglige gåture med hunden, at tage cyklen i stedet for bilen eller træning i det lokale fitnesscenter. Det er en del af behandlingen af din lungesygdom.

Dine muskler bliver stærkere og din kondition samt udholdenhed bliver bedre.

Du kan ikke forbedre din lungefunktion med træning, men du kan forbedre din vejrtrækning og din fysiske formåen. Det skyldes, at forbedret kondition, større muskelstyrke, stærkere kredsløb og bedre humør tilsammen gør, at der samlet set skal mere til for at gøre dig forpustet. Du kan som følge heraf også opleve en øget livskvalitet.

  • Tryk her for at blive klogere på, hvorfor træning er godt for dig med KOL

Hvis du har mod på at komme i gang med at dyrke motion, er der nogle helt grundlæggende råd til dig med KOL.

  • Tryk her for at læse 8 råd til træning med KOL

Inkontinens og træning

Mange med KOL oplever inkontinens i større eller mindre grad. Dette kan gøre det vanskeligt fx at være social eller komme til træning. Inkontinens kan enten forebygges eller mindskes, hvis du laver bækkenbundsøvelser uanset om du er mand eller kvinde.

  • Tryk her for at læse mere om, hvordan du undgår urininkontinens
  • Tryk her for at læse mere om bækkenbundsøvelser specifikt for mænd